Købmandsbutikken er ophørt pr. 1. oktober 2016

Gårdbækvej 2, Amtoft Havn, 7742 Vesløs Tlf. 97993211 / mobil 20673211

Købmanden på havnen

AMTOFT KØBMAND

Butikken blev etableret i 1994 og var på ca. 45 m2, hyggeligt men småt. Der blev i 1997 udvidet så butikken blev på ca. 150 m2 med gode lager, køle og frysefaciliteter.

HISTORIEN

Helt fra gammel tid har der været købmandshandel i Amtoft og i dag er det et stort plus for en lille landsby, at der er mulighed for nærindkøb af dagligvarer. 

For det nuværende købmandspar er historien den, at Benny i 1988 overtager og viderefører fiskehandelen i Amtoft, men kort tid efter svigter fiskeriet efter ål i fjorden, og da samtidig den eksisterende købmand, brødudsalg og kiosk var på vej til at lukke, besluttede parret at satse på en mindre dagligvarebutik i forbindelse med fiskehandelen. Ålefiskeriet stoppede helt og dermed var det slut med fiskehandelen, men til alt held var der blevet behov for at udvidde butikken, og det skete i 1997.

Senere blev det i samarbejde med Thisted Kommune muligt at overtage den gamle fiskemelsfabrik som absolut ikke pyntede på havneområdet. Arealet og bygningerne blev faktisk delt i to, Kommunen overtog den mest forfaldne del som blev nedrevet, og på stedet blev der anlagt en fin legeplads og P-plads. Den resterende del af bygningen blev overtaget af købmandsparret og renoveret og er i dag et uundværligt lager for driften af butik og campingplads.

  • Fra den spæde start af købmandsbutikken

  • Her er vi kommet lidt længere

  • Den gamle fiskemelsfabrik

Med venlig hilsen

Lene & Benny Gade