Et absolut tiltalende og indbydende feriehus med swimmingpool og masser af plads til 12 personer i 5 soverum og med 2 toiletter/bad. Denne rødstensejendom i to plan ligger i maleriske og naturskønne omgivelser med panoramaudsigt over Limfjorden. Husets mange kvadratmeter er godt udnyttede med bl.a. to opholdsstuer, spisestue, et dejligt køkken-/alrum og en flot poolafdeling med vægmaleri. Poolrummet er bygget i flere niveauer og har en hyggekrog, liggestole, spabad og adgang til det ene af husets badeværelser. Udendørs er der dejlige terrasser og en stor grund med masser af muligheder for leg, og her findes både skygge og sol. En spændende og hyggelig feriebolig for alle. Placeret tæt på færgelejet ved Feggesund med forbindelse til Mors med bl.a. Jesperhus Blomsterpark. Internetadgang (gratis, trådløs), TV med danske kanaler, samt parabol for udenlandske kanaler.